Praktisk information

Julemarked 2019

Tidspunkt:
Fredag d. 13. december kl. 10-16
Lørdag d. 14. december kl. 10-16
Søndag d. 15. december kl. 10-16

Parkering:
Vi har sidste år fået mulighed for flere parkeringspladser omkring vores biogasanlæg, og vi har fået lavet en hel del belægning deroppe, så det er muligt at parkere mange biler i det område.
Der vil være mulighed for at køre med folkevognen fra parkeringspladserne ved vindmøllerne.
Vi anbefaler, at man tager fodtøj på efter vejret.

For kørestolsbrugere og gangbesværede:
Julemarkedet afholdes i gårdens gamle bygninger – både i stalde og på to af de store, gamle hølofter. Der er desværre ikke adgang for kørestole til lofterne. Til gengæld er der adgang til cafe samt to stalde hvor udstillere præsenterer spændende kunsthåndværk og mange forskellige gaveideer.
Særlige parkeringspladser til kørestolsbrugere og gangbesværede forefindes ved indgangen (kontakt de rare parkeringsfolk, hvis du har brug for dette.)

Andet godt at vide:
Vi driver til dagligt landbrug – men elsker at invitere indenfor til events såsom julemarkedet. Julemarkedet er derfor netop kendetegnet ved at være “Jul på landet”.
Vi bruger landbrugets arealer, bygninger mm. og det betyder, at parkeringsarealer og lign. godt kan være våde og smattede, og det er ikke sikkert, at man kan gå fra parkeringen til indgangen uden at få lidt beskidte sko.
Vi har naturligvis forsøgt at lægge billet ind på at få stille vejr med let frost og måske et enkelt lille drys sne – både fordi det er hyggeligt, men også fordi det gør parkeringsarealerne bedre, hvis jorden er frossen. Men vi kan desværre ikke garantere frostvejret, og derfor vil vi gerne opfordre til, at man iklæder sig praktisk tøj og fodtøj, der ikke er for sart.
Vi gør, hvad vi kan for at gøre det hele så fremkommeligt som muligt – og vi er vant til, at vores gæster holder humøret højt sammen med os – også hvis parkeringspladsen bliver lidt mudret.

Tid og sted

Fredag, lørdag og søndag
den 13.-15. december 2019 kl. 10-16
Holstebrovej 101, 7560 Hjerm

Parkering

Der vil både være parkeringspladser tæt ved indgangen samt ved vindmøllerne, der ligger ca. ½-1 km. fra indgangen.
Herfra kører vi shuttle med traktor og vogn til indgangen.

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at indtaste din mailadresse og klik på 'tilmeld'.